Professionel rådgivning

Om os

SMJ Revision v/statsautoriseret revisor Steffen Møller Jensen, er et uafhængigt revisionsfirma. Vi er en moderne, fleksibel og markedsorienteret revisions- og rådgivningsvirksomhed, der har som mål at levere ydelser af høj faglig kvalitet til den aftalte tid. Effektive arbejdsmetoder og veluddannede medarbejdere sikrer, at vores ydelser til enhver tid leveres til konkurrencedygtige priser.

Vort ønske er at virke som et stærkt alternativ til såvel de store landsdækkende som områdets øvrige revisionsfirmaer. Dygtige og engagerede medarbejdere sikrer at vi er i stand til at yde den bedst mulige service til vore kunder – lige fra den nystartede enkeltmandsvirksomhed til store veletablerede selskaber.

Firmaet er startet den 1. september 2002 med 3 medarbejdere og har siden starten oplevet en stærk vækst i tilgangen af nye kunder og opgaver. Med virkning fra 1. januar 2006 har vi slået os sammen med det lokale revisionsfirma Christiansen og Illemann, således at vi samlet blev 14 beskæftiget i firmaet. I samme forbindelse flyttede vi til nye og større lokaler i Bredgade.

Sammenslutningen sikrer at vi stadig har den fornødne kapacitet til at servicere nuværende og kommende kunder bedst muligt. Vi vil konstant lægge vægt på at være på forkant med nye tiltag og lovændringer, så vi hele tiden kan give vore kunder en tidssvarende, effektiv, omhyggelig og professionel betjening.

Vi indgår i forskellige faglige samarbejder, der sikrer, at vi om nødvendigt kan trække på faglig ekspertise, således at vi til hver en tid har mulighed for at dække de behov for regnskabs- og skattemæssig assistance samt revision og anden rådgivning, der måtte opstå.

Vi er derfor blandt andet medlem af Kreston Danmark - www.kreston.dk, der er en landsdækkende forening af statsautoriserede revisorer. Vi har valgt et uformelt samarbejde, da det efter vores opfattelse er med til at sikre vore kunder den bedst mulige service, idet vi bevarer den mindre virksomheds fleksibilitet, effektivitet og den høje grad af personlig service. Samtidig står hele foreningens samlede know-how og arbejdskraft til rådighed for den enkelte kunde, hvis og når der måtte være behov for det.

På skatte- og momsområdet samarbejder vi med Revitax - www.revitax.dk, der er et specialfirma indenfor skatte- og momsrådgivning, primært overfor revisionsfirmaer.